lørdag den 20. april 2013

Kakao muffin - med banan, mørk chokolade, skyr og kakao pulver

En aften fik jeg lyst til lidt sødt og prøvede mig frem med det jeg havde i køkkenet.
Det blev så til en
 
Kakao muffin:
1 lille banan
15 gram kakao pulver
20 gram mørk chokolade - mindst 70 % kakao
1 skefuld skyr
 
1) Banen moses godt.
2) Chokoladen smeltes over vandbad.
3) Kakaopulver og det smeltede chokolade tilsættes og røres godt rundt.
4) Skyr puttes i og der røres godt rundt.
5) Få massen i en muffin form og derefter i fryseren en 1½ times tid.
 


 
 
 
Jeg fik det med lidt kokos, små æble skiver og skyr.
Jeg brugte en chokolade med 85 % kakao, næste gang vil jeg prøve med en chokolade med 70 % kakao istedet, da jeg syntes denne muffin havde en ret stærk kakao smag.

onsdag den 10. april 2013

Banan pandekager

Har prøvet lidt forskellige slags banan-pandekager, bla. banan pandekager med kanel og kardemomme. Men min farvorit indtil videre er denne opskrift:

Banan pandekager (3 små pandekager)
1 banan
½ - 1 tsk. kardemomme (jeg brugte 1/3 tsk).
2 æggehvider
1 lille skefuld kokosmel
kokosolie

1) Mos bananen med en gaffel
2) Tilsæt æggehviderne, kardemomme og kokosmel og pisk.
3) Steg på panden i kokosolie


 
 
Jeg spiste en som aftensnack med en smule skyr og lidt tranbær.
 
De mætter faktisk rigtig godt, da der både en banan og æg i, så næste gang laver jeg ½ portion, da jeg faktisk var okay mæt efter den første. :)
 
 
Når jeg får købt mig noget proteinpulver vil jeg helt sikkert prøve at lave protein pandekager. Glæder jeg mig til at prøve at lave og ikke mindst smage! 

mandag den 8. april 2013

Ovnbagte squash med gulerodsfyld

Det var første gang jeg prøvede at lave disse, men det er helt klart ikke sidste gang!

2 squash
5-6 gulerødder
4 stilke bladselleri
3 - 4 kviste frisk timian (eller 1 tsk tørret)
2 fed hvidløg
(evt. mild revet ost som topping - undlod jeg)


1) Først skæres sqaushen over på langs, hvorefter kernerne fjernes med en teske.
 


2) Gulerødderne skrælles og rives groft på rivejern.
3) Bladselleri skæres i små stykker.
4) Kom lidt olivien olie i en gryde, svits hvidløg heri og tilsæt gulerødderne, bladselleri, timian og steg ved svag varme i 3-5 min. Rør godt rundt og husk at smage til med salt og peber!

5) Fordel gulerodsfyldet i squashen og sæt det i ovnen ved 200 grader i 15-20 min.


Jeg serverede det sammen med kyllingefilet, men passer jo som perfekt tilbehør til det meste!  

fredag den 5. april 2013

Squash "spaghetti" med kødsovs

Squash "spaghetti" med kødsovs (til 2 - 3 personer)

400 g. hakket oksekød 3-7 % fedt
1 stor squash
1 dåse hakkede tomater
1 fed hvidløg
1 stort løg
Salt
Chili
Oliven olie
(evt. en buillon terning)

Først svitses de hakkede løg og hvidløg i en gryde med oliven olie. Derefter tilsættes kødet og brunes.

Imens skæres squashen ud. (En spirali anbefales).

1 dåse hakkede tomater tilsættes kødblanding og røres rundt, derefter tilsættes krydderierne. Husk at smag til, så det bliver lige som du kan lide det!


Squash "spaghettien" skal ikke varmes. Hvis man vil det, skal man være opmærksom på, at squashen indeholder meget vand, så kødsovsen vil blive meget vandet af det.
Jeg serverede derfor spaghettien kold, med den varme kødsovs oven på og det smagte rigtig lækkert!


 
 
 
 

Morgenmad - Skyr med banan, tranebær og kokos

Jeg er blevet så vild med Skyr! Syntes det har en god smag, super konsistent og så er der kun 0,2% fedt i. Så kan det vist ikke blive meget bedre :)


I dag bestod min morgenmad af Skyr med lidt banan skiver, tranebær og en smule kokos.
 

mandag den 1. april 2013

Raw brownie - uden mel og sukker

Jeg er faktisk helt ny her i den fantastiske blog verden. Jeg startede med at følge nogle forskellige mad- og livsstils blogge for en måneds tid siden, og nu er jeg blevet så vild med det, at jeg laver min egen blog.

Så nu springer jeg ud i det, og her kommer mit første blog indlæg:

Raw brownie

Det jeg elsker ved denne "kage" er, at den smager sød og af chokolade uden at indeholde sukker.


 
 
450 g dadler
75 g kakaopulver
75 g kokosolie
80 g paranødder uden skal

1) Pil stenene ud af dadlerne, mos dadlerne i en skål med en ske. (Hvis man har en foodprocessor er det helt klart nemmere!!)
2) Tilsæt kakao pulveret og kokosolien og rør godt rundt indtil det ligner en chokolademasse.
3) Tilsæt groft hakkede paranødder.
4) Put chokolade massen i en form med bagepapir, så brownien er 2-3 cm. høj (jeg brugte den kasse dadlerne var i) og stil den i fryseren i et par timer.
Tag brownien ud af fryseren ca. 1 time før servering.